tirsdag den 30. januar 2018

Jungle Raft - hotel på tømmerflåde

 Vi blev fraget 20 minutter i Longtailboat ned af floden til vores næste "hotel" - Jungle Raft. Det var det vildeste sted. Et hotel der ligger på tømmerflåder - alt ligger ude over flodens vand. Spændende. Og hamrende flot.

 Vores værelser lå lige ud til denne lille terrasse ud til floden.

 Der laves lidt lektier - og hygges.

 Vores værelser så sådan ud - fine og pæne - og med myggenet til natten. Der var fin temperatur om natten pga. et afkølingssystem med flodens vand.

 Vores guide Lam fortæller os om Mon-people. Et folk fra Burma, som tidligere havde deres eget land - Mon. Nu en del af Burma - de tager til Thailand for at arbejde og sende penge hjem. Ved Jungle Raft var en lille landsby hvor Mon-folket bor. Lam var også Mon og ville gerne tilbage til sin hjemegn, når han havde tjent penge nok.

 På Jungle Raft kunne mange springe i floden med redsningsvest på - og så flyde med strømmen ned langs hotellet - og komme ind på tømmerflåden igen.
Alle ungerne var vilde med det :-)

 Vi havde en dagstur til en grotte, hvor vi så malekitter og stalakitter i grotten - det var sjovt og spændende.

 Bagsiden af vores værelser - vi badede lidt i floden på denne side også - kun når der var lavvande :-)

 Vi besøgte også et fint vandfald - og badede i det. Astrid fik dog en allergisk reaktion, så hun synes ikke det var så sjovt :-(

 Selfie i en longtailboat. Al transport til og fra Jungle Raft foregik i disse både.

 Hver morgen kom en elefant fra landsbyen og badede i floden. Vi valgte ikke at deltage i elefantaktiviteter, mens vi var i Thailand, da vi synes, det var svært at gennemskue hvilke elefanter der har det godt. Den her stod bundet med kæde i landsbyen, da vi så den første gang. Det var ikke så rart at se - men her om morgenen nød den sit bad.

Efter 5 dage i junglen gik turen med bus mod Bangkok igen. Vi skulle også fordi Dødens togbane (2.VK) - et tur i et gammelt tog med en fin udsigt. Ikke den helt store oplevelse - det var talt lidt op, synes vi. Men vi kom til Bangkok igen, hvor vi skulle sove en enkelt nat inden turen gik til Koh Chang.

Ingen kommentarer: