Karen har lært at vinke. Hun vinker, når andre vinker eller når hun hører ordet "vinke". Se selv på videoen, hvor hun også lige kigger efter gode tilbud i reklamerne.
Karen er nu blevet så stor at hun er kommet ind og sove på sit eget værelse. Det med at sove igennem er vi desværre ikke nået til endnu - hun vågner for tiden et par gange om natten og er helt frisk kl.04.30...
Oveni det har Karen også været syg - mandag havde hun 39 i feber og var noget sløj, men er nu på dupperne igen. I denne uge er hun på besøg hos Rie, som er hendes nye dagplejemor. Mor og Karen besøger hver dag Rie og børnene, så Karen er klar til start på mandag :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar