onsdag den 29. juli 2009

Karen vinker...

Karen har lært at vinke. Hun vinker, når andre vinker eller når hun hører ordet "vinke". Se selv på videoen, hvor hun også lige kigger efter gode tilbud i reklamerne.

Karen er nu blevet så stor at hun er kommet ind og sove på sit eget værelse. Det med at sove igennem er vi desværre ikke nået til endnu - hun vågner for tiden et par gange om natten og er helt frisk kl.04.30...

Oveni det har Karen også været syg - mandag havde hun 39 i feber og var noget sløj, men er nu på dupperne igen. I denne uge er hun på besøg hos Rie, som er hendes nye dagplejemor. Mor og Karen besøger hver dag Rie og børnene, så Karen er klar til start på mandag :o)

lørdag den 25. juli 2009

Den sidste uges ferie med både mor og far hjemme...


Hjemme fra sommerhus igen har Karen nydt dagene sammen med både mor og far. Der har været besøg af Trine og Niels fra KBH - på billedet hygger Trine og Karen sig. I dag gik formiddagen med at svømme i Ikast svømmehal - det var sjovt! :o)

onsdag den 22. juli 2009

Hjemme i Tulstrup igen


Hjemme i Tulstrup igen var der også familiebesøg: Fars kusine Pernille og Sille og Lasse var på visit til grill, havetennis og kroket! Ja, farmor og farfar var der også - og de havde lækre hindbær med fra haven, som Karen smovser i sig med stort velbehag!

Bodil og OC


Bodil og OC fra Tåstrup var også forbi sommerhuset. Der blev læst historier, hygget, spist kage, åbnet fine gaver og skruet brædder på terrassen! Det var rigtig dejligt at se dem igen.

Familiebesøg i sommerhuset


Karen havde mange besøg i sommerhuset - her er fars fætter Thomas og kusine Line med familier på det årlige sommerbesøg - det blev til 13 personer og 2 hunde, så der var gang i den!

Sommerferie


Karen har holdt ferie med mor og far i sommerhuset i Dråby. Familien fra Skødstrup var der også meget af tiden - og det var bare SÅ dejligt at være sammen med dem igen!

onsdag den 1. juli 2009

Lidt billeder fra hverdagen...




Sommerhus i Dråby


Karen har igen været en tur i sommerhuset i Dråby. Denne gang med sol og sommer, så meget af tiden gik med at lege på den nye træterrasse. Mormor og morfar var på besøg og gav en hånd med arbejdet på træterrassen. Der blev dog også tid til en tur til vandet, hvor far sprang i bølgerne!
Her spiser Karen aftensmad, mens morfar knokler i baggrunden :o)