Konrad og Viggo, som bor ved siden af, er begyndt at lege meget sammen. Hver eftermiddag kommer Viggo forbi - og de to hygger sig. Her er de på tur i Viggos seje bil.
fredag den 30. juni 2017
Skt. Hans i Broholmparken
Traditionen tro blev skt.Hans fejret i vores have med alle fra Broholmparken. Først bål og snobrød - senere grill og spisning - og til slut bål på marken. Der er børn i alle aldre over det hele - det er så hyggeligt.
Karen er startet til fodbold
Karen er startet til fodbold i Tulstrup - Team10. Og hun er vild med det! Allerede efter 3 træninger skule hun være med til kamp. Hun gav den fuld gas - og synes det var SÅ sjovt. Efterfølgende var der medaljer til alle.
Team 10's seje tøser
3 børn på Landsskuet i Herning
Konrad og dagplejen var fredag til Landsskue - de så dyr og traktorer - hvad mere kan man ønske sig, Konrad? :-)
Ha, det er sjovt det her!
Astrid og børnehaven har også tradition for at besøge landsskuet. De tog turen derud torsdag - lidt regn slår ingen mand af hesten (traktoren) :-)
Det var så Astrids sidste tur med børnehaven - fredag er sidste dag!
Karen var også en tur på landsskuet. Hun var på lejr med Ungdomsgården fra onsdag til fredag - og torsdag skulle de så cykle til Herning og landsskuet. Seje børn - 28 km i alt.
Karen kom glad og træt hjem fra lejr - "Det har været SÅ sjovt, mor" :-)
mandag den 12. juni 2017
Konrad i Løvbakkerne med dagplejen
I fredags var hele dagplejen sammen med andre dagplejer i Løvbakkerne ved Herning. Havde vist været en dejlig dag med masser af leg, mudder (!) og hygge. Her rutsjer Konrad :-)
torsdag den 8. juni 2017
Blomstens dag i Svaneparken
Blomstens dag. En dejlig tradition i Astrids børnehave. Hvert barn skal have en blomst med - og skal passe og pleje den. Det bliver til mange flotte blomster, der nu pynter i børnehaven. Astrid havde (selvfølgelig) krydderurter med - og de kan så bruges, når der skal laves pizza og andet lækkert i børnehaven.
Karen og Ronjas fælles fødselsdag
Karen måtte aflyse sin klassefødselsdag i november pga.sygdom - her i foråret fik vi så endelig fejret hende. Karen og Ronja ville gerne fejre det sammen - og de inviterede hele klassen til FDF-huset. Her kunne vi spise pizza, lave bål og skumfiduser, lege og spille havespil.
Den store aktivitet var flødeskumskast - mod Jakob. Det var sjovt!
En dejlig dag der blev afsluttet med kagemand til alle.
Abonner på:
Opslag (Atom)