lørdag den 29. november 2014

Julemåneden skudt i gang...

 Fredag tog vi på Torvet i Ikast for at se juletræet blive tændt - og for at hilse på julemanden! Han spurgte til om pigerne havde opført sig ordentligt - og det kunne de jo kun svare "ja!" til - og julemanden gav derfor godterposer

 Flot, flot julebelysning igennem Ikast by

I dag, lørdag, tog vi turen til Thorstedlund - det er en gammel gård, som ligner et helt slot - de holdt julestue, hvor man kunne klippe julepynt i deres store tipi. Det var simpelthen så hyggeligt - vi tilbragte et par timer derude, drak kakao, gik på nissestien og foldede julehjerter. Så kan julemåneden bare komme an! :-)

lørdag den 22. november 2014

MINIton - badminton for de yngste

 Hver fredag går vi alle 4 til MINIton - som er badminton for de alleryngste. Mor er træneren og prøver at holde styr på tropperne :-)

Der er også tid til bare at hygge og lege...

Koncentration. Karen er blevet super sej til at serve og ramme bolden. Far og hende fik over 22 i træk i går - sådan!

torsdag den 6. november 2014

Karen 6 år

 Karen bliver i dag 6 år. Lyset pustes ud her til morgen.

 Gaverne åbnes - LEGO Friends og filmen "Frost" - det gav stor lykke!

 Kl.14.00 hentede vi pigerne fra klassen nede i skolen. Vi gik i samlet flok hjemad. Her er vi på skattejagt på marken - en sørøverskattejagt, spændende!

Så blev det tid til boller, gaver, leg og kagemand. Det var en rigtig hyggelig dag med alle pigerne.