onsdag den 14. november 2012

Karen fortæller om gymnastik


Karen og Astrid går til gymnastik sammen med mor hver onsdag - Karen fortæller her, hvad man sådan går og laver til gymnastik...

Videoen er optager i foråret 2012

tirsdag den 6. november 2012

Fødselsdag i Ællingehuset



I børnehaven i dag skulle Karen selvfølgelig også fejres. Hold 4 var i udegruppe i dag og skulle en tur i Ællingehuset. Så da madpakkerne var spist dukkede mor og far op med kagemand i kolonihavehuset.
Karen fik en fin gave, en halskæde med billede af hende selv og alle børnene sang fødselsdagssang for hende. Det var virkelig en god fødselsdag :o)

Karen 4 år

Så blev det endelig den rigtige fødselsdag, 6.november. Karen blev vækket med fødselsdagssang, lys og flag i morges. Bagefter åbnede hun gaver op - en gyngehængekøje fra far og mor og en prinsessefilm (Askepot) af Astrid.
"Det var godt nok en dejlig måde at vågne på", sagde Karen.

mandag den 5. november 2012

Endnu en fødselsdag


Søndag blev Karen igen fejret med gaver og kage. Mormor og morfar kom på besøg, og der blev hygget hele dagen - og kørt ræs i stuen!

Karen fik mange fine fødselsdagsgaver:
Hello Kitty penalhus
Tegnesæt
Aquaral farver
2 fine, fine kjoler

To fødselsdage i weekenden - og nu glæder hun sig bare til i morgen, hvor det er den helt rigtige fødselsdag! Det skal fejres i børnehaven med kagemand og flag... det er stort at blive 4 år :o)

lørdag den 3. november 2012

Skattejagt på marken






Til fødselsdagen var næsten alle mand med ude på skattejagt. Det hele startede med et gammelt, gammelt skattekort og så poster rundt i området ude på marken med små ledetråde til den næste post. Skattekisten lå godt gemt i en lille lysning i skoven - og den gemte på en stor skat...

4-års fødselsdag med familien




I dag, lørdag, fejrede vi Karens 4-års fødselsdag. Det var en dejlig dag med mange gæster, gaver, kagemand og skattejagt!
Karen havde glædet sig i mange dage til dagen i dag: "Mor, jeg har helt ondt i panden, fordi jeg drømte om alle at alle gæsterne kom i nat - jeg glæder mig sådan!", sagde hun fredag morgen :o)

Forberedelser til fødselsdag


Så bager vi kagemand - der kommer mange gæster til 4-års fødselsdag i morgen. Orv, hvor vi glæder os :o)