onsdag den 28. december 2011
Astrids ønsker

Astrid inviterer til fødselsdag d.14.januar, og hun ved allerede nu hvad hun ønsker sig:
Mine første sko str. 21-22
Lækre hjemmesko str.20
Hvid kommode til værelset (Ikea)
Tallerkenrække til bøger
Bukser str.86
Badebassin til to tøser til haven til sommer
Gynge til skoven
Sengelampe
Tavle til kridt + kridt
Slæde
Lille ghettoblaster
Børnemusik, fx Bamse og kylling eller Kaj og Andrea
1.og 2.juledag i Grenaa



Resten af juledagene blev brugt sammen med mormor og morfar i Grenaa, hvor også Mille og familie kom til julefrokost - Christian var der heldigvis også så vi kunne drille ham lidt :o)
Flere gaver blev åbnet - og der blev tegnet, leget og hygget til den helt store guldmedalje :o)
Som man måske kan se på billedet er Karen ramt af skoldkopper - mange prikker over hele kroppen, men hun klarer det så flot - hun klager sig ikke meget, men lidt sløj og træt blir man da af alle de kløende skoldkopper!
Juleaften...
søndag den 18. december 2011
"Kuk, kuk!"
tirsdag den 13. december 2011
søndag den 11. december 2011
Besøg af drillenissen
I weekenden har vi haft besøg af drillenissen...og Christian. Ja, det er jo selvfølgelig ikke ham, der er drillenissen - Karen, Astrid, Christian og far tog på tur ud i marken og fandt drillenissens nissehue, som gemte på frugtstænger - herligt. De så dog ikke skyggen af drillenissen, men han bor vist ude på en lille bakke på den anden side af åen ude på marken, som kan ses i baggrunden - spændende. Drillenissen glemte Karens nissegave og havde lavet mælken lyserød - sikke en nisse! Den go'e gamle nisse er heldigvis kommet tilbage igen...:o)
mandag den 5. december 2011
søndag den 4. december 2011
Astrid står...og står :o)
søndag den 27. november 2011
Mille på besøg...
I dag havde vi besøg af kusine Mille og hendes forældre. Dejligt at se dem igen, og sjovt at se Mille nu suser sikkert rundt på begge ben - sidst vi så hende kravlede hun kun. Så hende og Karen lavede gymnastik på legetæppet - og Astrid nød det også med endnu en legekammerat. De 3 tøser skal nok få det sjovt sammen i fremtiden - og nu kommer der endnu en kusine/fætter til juni - så blir' der gang i den! :o)
Karen læser historie...
Karen læser historie for Astrid - der skal skrues godt op for lyden, men så kan man også høre lidt af den spændende historie om Iggle Piggle der møder en tiger på marken... :o)
torsdag den 24. november 2011
Karen fortæller... :o)

Karen er jo ved at være en stor pige - man må i hvert fald ikke kalde hende for lille! Hun snakker meget og fortæller gerne mange ting - her er nogle søde små citater af Karens:
På vej hjem i bilen fra børnehaven græder og pjevser Astrid. Karen siger: "Hun savner nok sin far."
Og så driller hun lidt: "Astrid, din frækkert" - "Farfar, din frækkert"
2 minutter efter at Karen har været strid og stædig kommer hun og siger: "Er jeg sød nu? Det var jeg ikke lige før."
Og lidt refleksion om dengang hun var lille: "Ved du hvad? Dengang jeg var helt lille da var jeg vild med Peter Dal (Pedal) faktisk."
Og hun ved at morfar er betjent: "Når de kører for stærkt, så kommer min morfar!"
På billedet tegner hun med Rasmus Klump på fars telefon - det elsker hun :o)
fredag den 18. november 2011
"Jeg gik mig over sø og land..."
"...der mødte jeg en gammel mand..."
Karen (og Astrid) synger efter aftensmaden - dejligt med kys, kys, kys! :o)
tirsdag den 15. november 2011
Rap, rap, rap
Karen og far er taget på en lille cykeltur over til ænderne - de har selvfølgelig madpakke med - det er som regel turens højdepunkt for Karen :o)
fredag den 11. november 2011
tirsdag den 8. november 2011
Fødselsdag i børnehaven
Mandag blev Karen også fejret i børnehaven - der var dug på bordet, flag over det hele og lys på bordet, mens ungerne spiste madpakker - efter de sunde madpakker delte Karen muffins ud til alle børn og voksne. Og så var der selvfølgelig også fødselsdagssang og et højt HURRA - Astrid stak i et ordentligt hyl fordi hun blev så forskrækket og så stemte Karen i - men det gik heldigvis hurtigt over. Karen fik en rigtig fin t-shirt og et flot kort af alle børnene på hendes hold, Hold 4.
mandag den 7. november 2011
Karen 3 år :o)
lørdag den 5. november 2011
Så er det snart fødselsdag...
Pigerne leger sammen
onsdag den 26. oktober 2011
Karens ønsker

Nu er det snart tid til 3-års fødselsdag - vi glæder os til at se hele familien d.6.november. Karen snakker meget om sin fødselsdag - hun glæder sig til kage, gaver og fødselsdagssang! Hun siger ofte: "Det kan jeg ønske mig til min fødselsdag", når hun ser noget spændende legetøj. Her er hvad man ønsker sig, når man snart er 3 år:
Modellervoks
”Dora the explorer” på DVD (vi har ”Fanger stjerner”)
Sæbeboblepuster
Spil til 3-årige
Sovepose
Gode efterårs/vintertrøjer str.104
Tegneredskaber, skabeloner, stempler m.m.
Musik med Kaj & Andrea, Bamse & Kylling
Håndklæde med Hello Kitty
søndag den 23. oktober 2011
Dansetøser...
I weekenden var vi på besøg i Skødstrup - Karen havde sagt flere gange i løbet af ugen: "Jeg savner min kusine Ida!" - så det var da vist tid til et besøg hos Ida og Ruben. Vi hyggede max både store og små - Ida og Karen fjoller her i de fine kjoler :o)
torsdag den 20. oktober 2011
Astrid 9 måneder

Astrid har nu rundet de 9 måneder - hun er begyndt at kravle, møve sig frem og "sælunge" sig frem (hun kaster overkroppen frem), så hun kan få fat i tingene - på billedet er hun på jagt efter den lille bold under bordet :o)
Hun må nu også spise som os andre - hun skal ikke længere have specialkost, så til aftensmad er hun allerede blevet præsenteret for karrysuppe, oliven, pasta, risotto osv. Inden sovetid skal hun dog også lige have en god portion havregrød til at lukke hullet i maven inden nattetid. Vi venter dog stadig på at hun sover igennem hele natten...
mandag den 17. oktober 2011
Københavnertur

I weekenden var vi et smut i København og omegn. Først besøgte vi Bodil og OC i Tåstrup - det var dejligt at se dem igen og pigerne nød rigtigt al den dejlige opmærksomhed :o)
Så kørte vi nordpå til Hillerød og fars fætter Thomas og hans familie. Her legede Karen med Emilie og Gustav, mens Astrid kravlede rundt på hele gulvet og synes de nye omgivelser var spændende.
Søndag tog vi turen til Islands Brygge på Amager og her var der gang i den med de to livlige tvillinger, Carl og Josefine. Dejligt med alt det børneliv :o)
Det var i det hele taget en fantastisk tur - og pigerne klarede køreturen så flot - det må vi gøre igen :o)
mandag den 10. oktober 2011
Astrid og havrefras...
Astrid er begyndt at komme godt rundt i stuen - nu med noget der ligner kravlen. Man kan jo også lokke hende lidt til det med havrefras - hun er vist lige så glad for mad som resten af familien... :o)
søndag den 2. oktober 2011
Weekenden i solskin... :o)
mandag den 26. september 2011
søndag den 25. september 2011
På tur med pigerne...


Sikke et dejligt septembervejr, det er blevet! Pigerne tog på tur med barnevognen, mens far og farfar knoklede med at støbe fundament til den nye carport.
Karen samler både blade, pinde, bær og blomster - hun synes det er ret fascinerende at bladene skifter farve og falder af træerne - Astrid suger bare alt til sig :o)
Astrid er begyndt at komme godt rundt i stuen - hun vender, drejer og skubber sig frem og tilbage - det er meget sjovere at opleve verden på den måde :o)
fredag den 16. september 2011
Armbøjninger
søndag den 11. september 2011
søndag den 4. september 2011
To søde tøser...
Abonner på:
Opslag (Atom)