onsdag den 29. december 2010

Babyen græder...


Karen fik en dukke i julegave, som kan græde rigtigt - ja, det lyder i hvert fald sådan. Karen kalder den "Baby" og den holder op med at græde, når Karen tager den op til sig og krammer den eller giver den sutteflaske - hun er meget optaget af den og kører lange ture med den hjemme i stuen.
Sikke spændende det bliver med en rigtig baby i huset meget snart... :o)

tirsdag den 28. december 2010

Den lille familie...:o)



Den lille i maven var selvfølgelig også vild med at være på isen - her er hele familien samlet med dejlig vinterhimmel i baggrunden :o)

På isen


"3.juledag" var hele familien samlet i Sejs - og vi skulle fejre lidt jul sammen. Der var fantastisk vejr, så vi gik en tur PÅ søen. Bogstaveligt talt. Isen på Borresø er ca.23 cm tyk, så helt sikker at færdes på - der blev lavet glidebane, skøjtet, hugget hul i isen, forsøgt at fange lidt fisk (uden held) - og solen skinnede på os det meste af turen. Fantastisk!
Sidste år var vi også ude på isen - og der snakkede vi om at der nok ville gå mange år før vi kunne det igen - men nej, allerede i år fik vi oplevelsen igen.













Juledagene












Juledagene stod på mange sjove timer sammen med familien i Grenaa - der er altid nogen der er klar på at lege enten ude eller inde. Det blev til flere kælketure - DET var sjovt og vildt! Der var også tid til at lege med julegaver og se lidt Pingu sammen med Christian :o)

Juleaften i Grenaa














Juleaften blev fejret hos mormor og morfar i Grenaa sammen med Mille, Søren, Camilla og Christian. Det var SÅ hyggeligt. Der var både lækker and, små nissepiger og gaver under træet - og så blev der danset om juletræet og julemanden kiggede forbi med gaver. Herligt! :o)

søndag den 19. december 2010

Så kom der juletræ :o)


Fredag d.17.december kom farmor med det juletræ, farfar havde fældet til os i Sejs. Lørdag fik vi det pyntet med både kugler, nisser og stjerne på toppen.
Karen fik sig også en dans om træet, mens hun skrålede "Lille Peter edderkop"! :o)

torsdag den 16. december 2010

Eftermiddagshygge



Da vi kom fra dagplejen i dag gik vi i krig med al Lego'et - det blev både til et stort hus og som det ses på billederne nogle meget høje tårne. Både mor, far og Karen var i gang med byggeriet - og alle hygger sig vist :o)



mandag den 13. december 2010

Besøg i Grenaa


I weekenden var det tid til et besøg i Grenaa hos mormor og morfar - Mille og familie var forbi på visit lørdag - hende Mille bliver så stor, og Karen synes hun er SÅ sød - dog ser hun med lidt bekymret mine, når Mille kort ytrer sig med gråd.
Søndag skulle far arbejde på overetagen i sommerhuset, så der blev rigtig slappet af og hygget sammen med mormor og morfar - bl.a lavede Karen pizza sammen med mormor - hun var rigtig god til at prøvesmage! :o)







søndag den 5. december 2010

Snemænd i haven



Så blev der bygget endnu en snemand - farmor og Karen havde været i gang med at bygge en lille snemand, som har kigget ind til os i stuen i lang tid nu - i dag lavede Karen og far så en stor snemand med knapper, arme og det hele!
Der er masser af sne at lave snemænd af her i Tulstrup, men det er ret svært at komme rundt i haven i så dyb sne, når man ikke har så lange ben... :o)

lørdag den 4. december 2010

Nisser i Broholmparken...


Så er nisserne også kommet til Broholmparken - her er en lille fræk én med nissehue :o)
De "rigtige" nisser kommer hver nat med en lille gave til Karen - så hun kigger spændt i julesokken hver morgen for at se om der igen ligger en gave.
Her hygger far og Karen med Postmand Per og kaffe :o)

mandag den 29. november 2010

Idas fødselsdag








I går, søndag, blev kusine Ida 7 år. Og dagen blev fejret med snørebåndsspisning, kælketure i sneen og et kig til Ida og Rubens seje snehule i haven.

Ida havde også fået en sød lille kanin, som også var sjov at lege med. Sikke en dejlig dag :o)









En ny af Karens favoritter: Bamse og Kylling - Fødselsdagssangen

søndag den 21. november 2010

Lille Peter edderkop i badekarret


En af Karens favoritter er Lille Peter edderkop - her synger hun den for os :o)

søndag den 14. november 2010

En lille dans

Karen danser en lille dans til Tina Dickow :o)

Karen tegner

Karen elsker at sidde og tegne - hun er meget koncentreret. Hun tegner tit en sol eller regnvejr :o)

tirsdag den 9. november 2010

Ih du Mille...:o)
















Så har vi fået fat i lidt billeder af den skønne kusine Mille fra Grenaa. Det er igen længe siden vi har set hende, synes vi, for hun blir jo så hurtigt stor. Det er sjovt at se alt det nye hun hele tiden kan.

Karen synes hun er så sød: "Baby" eller "Mille" blir hun kaldt - det blir spændende at se hvad Karen siger til at få sådan en lille størrelse hjemme i Broholmparken til januar?...:o)

mandag den 8. november 2010

Dagplejen til fødselsdag i Broholmparken


Karen blev mandag fejret af dagplejen - Rie og børnene Frida, Josefine, Nikolaj og Daniel kom på besøg hjemme hos Karen. Det var sjovt at have besøg, og det gik rigtig fint med at låne sine legesager ud til de andre. Karen fik en fin dukke og julebog i gave.
Sikke en dejlig formiddag :o)

søndag den 7. november 2010

Kagekone



Dagen blev sluttet af med kagekone og varm kakao - Karen kunne næsten ikke vente til at smage kagekonen, men inden da skulle lysene jo lige pustes ud - det krævede lige et par forsøg ;o)
Alt i alt en helt igennem fantastisk 2-års fødselsdag - tak til alle for at være med til at fejre dagen med os.
Mandag kommer alle fra dagplejen og fejrer fødselsdag i Broholmparken - det blir' spændende :o)

Mange gæster


Senere på dagen kom der flere gæster - 14 var vi i alt. Karen åbnede gaverne forsigtigt, men dog med stor interesse.
Her viser Karen den fine halskæde frem, som hun fik af Ida og Ruben. I baggrunden ses de mange andre gæster, som nysgerrigt følger med i gaveræset :o)

I dag er det Karens fødselsdag :o)


Så blev det 6.nov og dermed Karens fødselsdag igen. 2 år - stor pige. Morgenen blev fejret sammen med farfar, mor og far. Der var gaver, bl.a. et fantastisk testel, som straks blev taget i brug. Her får farfar te med sukker og mælk :o)

mandag den 1. november 2010

Det helt store nye hit hos Karen

Mors mave vokser




Karen siger ofte: "Mor baby" - og vil gerne kigge og ae mors store mave. Hvad hun egentlig lige forestiller sig der er derinde, er jo ikke godt at vide, men hun smiler og nyder at lytte til den lille derinde. Det blir godt nok spændende at blive storesøster :o)

Og se Karens næse: den er faktisk helt fin igen - dejligt!

søndag den 24. oktober 2010

Efterårsferie




Karen har nydt hele efterårsferien hjemme sammen med mor. Vi har rigtig hygget med mange forskellige ting, og far har også været med til mange af dem.
Vi har leget rigtig meget med lego - faktisk hver dag. Vi har også været i køkkenet og lavet bl.a. juice, muffins og blommegrød. Biblioteket blev det også til, hvor der er flere ting af foretage sig: låne bøger, lege, rutsje og se på alle de andre børn.
Det blev også til en tur til Sejs, hvor Ida og Ruben var - hvor var det dejligt at se dem igen! :o)
Det har jo regnet en del, så mange ting var indendørs - der blev f.eks læst rigtig mange bøger - nu er Postmand Per og Byggemand Bob blevet en del af repertoiret :o)

onsdag den 13. oktober 2010

Weekenden





På trods af en øm næse bød weekenden på dejlige oplevelser - farfar var forbi for at fælde træer, men der blev heldigvis også tid til at lege :o)

Vejret var dejligt, så det blev også til eftermiddagskaffe med mors hjemmebagte boller på verandaen lørdag eftermiddag - fantastisk :o)

Sikke en omgang...



Karen "Kessler" Storm har slået næsen - hun kravlede op på en stol i dagplejen fredag og tog kun fra med næsen på vejen ned, så det blev en noget forslået og blå næse. Mandag tog far og Karen til næselæge for at tjekke om den var brækket - de blev sendt videre til Holstebros næsespecialister, som måtte ind i næsen og tjekke den ordentligt og derfor kom Karen i fuld narkose. Det klarede hun SÅ flot - og det bedste af det hele var at næsen så fin ud - altså hverken brækket eller andet slemt.
Nu er næsen kun lidt hævet og blå, gul og grøn :o)

mandag den 4. oktober 2010

Karens 2-års fødselsdagsfest


Karens ønsker til fødselsdagen d.6.november:

Gymnastiktøj
Gymnastiksko str.23
Legetøj til 2-årige (ikke Duplo)
Tavle med kridt
Lille ghettoblaster til værelset
Løbecykel
Ting til legekøkkenet
Ting/møbler til legehuset
Tøj str.92-98, bl.a. cardigans eller trøjer
Cd med Postmand Per
Ribbe til væg (fx http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=9630&Grp=47&n=401009)
Slæde til sneen til vinter…
Gavekort til fx Ønskebørn

fredag den 1. oktober 2010

Altså Karen...


Karen er meget lærenem - alt hvad mor, far og andre siger bliver lystigt gentaget.
Mor har åbenbart en gang imellem sagt: "Altså far", for det er noget Karen siger ret ofte ;o)
Så når nogen gør noget, fx spilder lidt på bordet, lyder det fra Karen: "Altså far/mor" eller hvem det nu er. Når det er hende selv bliver det formuleret således: "Altså DIG"... :o)