søndag den 22. november 2009

Besøg af mødregruppen


Weekenden har budt på flere ting:

Fredag var Karen hjemme hos mor hele dagen - Karen skulle have bisserne tjekket ved tandlægen - og vi fik et par fif med hjem om tandbørstning, som Karen jo så absolut ikke er vild med!

Lørdag havde vi besøg af mødregruppen - det var sjovt at se alle igen - ungerne er jo blevet så store, og de holder rigtig øje med hinanden - og stjæler hinandens legetøj! :o)

søndag den 15. november 2009

Tjek lige den kasteteknik! ;o)

Karen er blevet helt vild med at spille bold - Karen og hendes far spiller dagligt - se her på videoen, hvordan de træner...øhhh...leger selvfølgelig! ;o)

onsdag den 11. november 2009

Karen i det nye badekar


Så er det nye badekar installeret og klar til brug - Karen indvier det her - dog i kombination med det gamle badekar. Nu er der gjort plads til at vokse!

Karen har været til 12-måneders vaccination og børneundersøgelse i denne uge. Hun klarede det (selvfølgelig) med bravour! Hendes vægt er igen på rette spor, og hun vokser godt. Vaccinationen klarede hun med to korte vræl og lidt feber om natten. Hun er sej, den bette! :o)

Karen Læsehest...


Karen har fundet frem til kurven med reklamer, aviser m.m. Hun får rigtig kigget på det hele og er fuldt optaget, mens mor laver mad i køkkenet.

søndag den 8. november 2009

Lækker, lækker kagekone :o)


Der var kagekone til alle sammen med fø'sdagsboller og varm kakao - mums! Ét lys lyste op på kagen...
Tillykke med dagen, Karen! :o)

Gaver...


Karen fik virkelig mange fine gaver: sandkasse, legesager til sandkassen, sangbog, flag, sjove dukker, klaver, kjole, hammerbræt - her spiller hun bold med den nye bold sammen med onklerne :o)

Fødselsdagsfest med familien


Karen blev behørigt fejret lørdag, hvor hele familien kom til 1-års fødselsdag.
Karen nød hele dagen i fulde drag - "Hvor er det dejligt med så mange søde gæster, som gerne vil lege!" :o)

fredag den 6. november 2009

"I dag er det Karens fødselsdag, hurra, hurra, hurra!"


I dag bliver Karen 1 år.
Hun fik sin livret til morgenmad, havregrød, og åbnede pakker: hun fik stableklodser af far og et fødselsdagstog af Bodil & OC. Der var også et flot kort fra mormor og morfar.
Hos Rie i dagplejen var der også flag ude og sat lys frem til Karen, så her skulle hun også fejres.
I morgen, lørdag, kommer det meste af familien til fødselsdag - det blir så sjovt :o)